🍀Fællesskab – bevidstheden om betydningen af menneskesyn🍀

🍀Fællesskab – bevidstheden om betydningen af menneskesyn🍀


Danskerne, særligt de unge er mere ensomme, stressede, depressive end nogensinde før. Det sætter for alvor tingene i perspektiv, når vi fra forskningen ved, at den mest afgørende faktor for om vi mennesker lever et langt liv er forbundet med social integration: Hvorvidt vi føler os som en del af et sammenhængende fællesskab.

Statistikkerne i dag taler derfor sit tydelige sprog.


Alle peger de i retning af, at vi har glemt værdien af de stærke fysiske fællesskaber. Værdien af hvad fællesskab overhovedet vil sige, hvad det betyder for os som mennesker?

Som om vi på et samfundsmæssigt plan mangler at integrere bevidstheden i vores måder at skabe fællesskab på. I daginstitutionerne. I skolerne. På uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet.

Fællesskaber betyder nemlig noget forskelligt for os alle. Værdien af fællesskaber bliver derfor flertydigt omsat til en manglende bevidsthed omkring de helt fundamentale menneskelige værdier. En manglende bevidsthed på at inddrage mangfoldighed, anerkendelse og ligeværd i vores menneskesyn.

En manglende bevidsthed som påvirker vores måder at skabe ”fællesskab” på i alle sammenhænge. Fællesskaber som meget ofte bærer præg af den usunde form for socialisering, hvor vi alle ”skal” indordne os indskrænkede normer, som er vedtaget af de få og styrende samfundsmæssige/sociale magthierakier- og dynamikker.

Fællesskaber med fravær af så essentiel en bevidsthed, som ofte får os højsensitive mennesker til at flygte og fortage os fra de fysiske fællesskaber. Til fordel for at søge ly, finde ro, sikkerhed og beskyttelse i eget selskab, - i ensomhedens, isolationens og skærmens øjemed. En måde at være i verden på, som lynhurtigt bliver vores foretrukne, fordi vi ikke behøver at bevæge os ud af komfortzonen, ud mod noget, som i sidste ende overstimulerer og overvælder os, - som vi alligevel ikke finder mening og værdi i.

Derfor er fællesskab netop også det sidste F i rækken af 8 ffere, som på meningsfuld vis forbinder og omslutter HSP-foreningens koncept ”Menneskekundskab for sensitive” i et samlet hele.

🍀Fællesskab-er i særlig grad forbundet med det at føle samhørighed🍀

Som højsensitive har vi ofte behov for helt andre måder at deltage i fællesskaber på.

Vi har brug for at høre til i et fællesskab, hvor vi har betydning for andre, hvor vi bidrager naturligt, og hvor der er plads til forskellighed.

Et fællesskab hvor vi har rum til sårbarheden, dybden og autenticiteten. Et fællesskab hvor vi deler en helt særlig samhørighed. En samhørighed, hvor vi følelsesmæssigt, værdimæssigt og åndeligt er forbundet til andre mennesker.

Hvor vi kan mærke den gensidige resonans og forening hinanden imellem. Hvor vi indgår i nære, ligeværdige og anerkendende relationer. Hvor vi bliver mødt med kærlighed, anerkendelse, respekt, rummelighed, omsorg og medmenneskelighed. Hvor vi sammen former og udvikler fællesskabets normer. Hvor vi skaber plads til hinanden. Hvor vi accepterer hinandens forskelligheder. Hvor vi lytter nysgerrigt til hinanden. Hvor vi har forståelse for hinandens forskelligheder.

En samhørighed som har afgørende betydning for vores følelse af tryghed og oplevelse af mening i livet, - for vores trivsel, læring og identitetsudvikling. En forbundethed, som bliver stærkere i takt med, at vi udvikler en dybere samhørighed - og kontakt med os selv.

🍀Fællesskab – menneskekundskab og fysiske fællesskaber i naturen🍀

Med HSP - foreningens koncept ”Menneskekundskab for sensitive” ønsker vi derfor at skabe fokus på betydningen af fysiske fællesskaber. Fællesskaber hvor vi kan finde støtte til at trives og udvikle os naturligt. Fællesskaber hvor vi skaber plads til refleksion og meningsfuld fordybelse.

Fællesskaber som på den ene side er forbundet med den glæde det er at føle samhørighed med andre ligesindede, og som samtidig åbner for samhørigheden til og med os selv. En samhørighed som i særlig grad understøttes i og af naturen.

Naturen er derfor en helt central ramme, som forbinder konceptet med formålet. At være i fred og ro med sig selv i samværet med andre i naturen. At skabe kontakt til og med sig selv i samværet med andre i naturen. At finde accept af sig selv i samværet med andre i naturen.

At spejle sig i det almenmenneskelige. I sensitiviteten. I følelserne, tankerne - i sårbarheden, smerten og de store spørgsmål i livet. I alt det der gør os til mennesker.

At mærke at vi står sammen. At vi aldrig er alene. At vi på ligeværdig vis kan løfte og holde rummet for hinanden. Når livet gør ondt. Når det overvælder os. Når det bliver for svært selv at rumme. Når det også frembringer den dybe livsglæde. Når behovet for at dele den inderste taknemmelighed kommer.

Et fællesskab som vi skaber sammen med afsæt i HSP-foreningens værdier; kærlighed, mangfoldighed, samhørighed, mod, meningsfuldhed, den følelsesmæssige- og ubevidste intelligens, samt trivsels- og ressourcesyn.

Et koncept som er udviklet i HSP-foreningens regi af socialbæredygtigheds konsulenten Jannie Rydahl og jeg blandt andet til glæde for medlemmerne I HSP-foreningen. Et koncept, som Du via de 8 ffere nu har fået en smagsprøve på. Vi ser frem til at åbne mere op for det i nær fremtid.

Hvis du ønsker at få mere viden om konceptet "Menneskekundskab for sensitive" så meld dig ind i HSP foreningen. Det koster kun 100 kr. om året.


🍀Hvad er fællesskab for dig?🍀

Det var den inspiration, der kom fra mit hjerte. Tag hvad Du kan bruge. ;)

Spørgsmålet er hvad fællesskab er for Dig? Hvornår føler Du fællesskab? Hvad er vigtigt for Dig i den sammenhæng?

Du er velkommen til at dele dine tanker, følelser og refleksioner i kommentarfeltet til glæde og inspiration for andre.

Med ønsket om, at Du finder modet til at bringe lige præcis det ind i dette fællesskab, som er Dig, og som betyder noget for Dig. At Du ligeså favner og skaber plads til, at andre her i fællesskabet kan gøre det samme.

🍀Kærligst Sofia Viktoria🍀