Støttegrupper

Støttegrupper
Photo by Brett Jordan / Unsplash

I forlængelse af min vision har jeg skabt et støttegruppe-koncept i menneskekundskab for alle unge under uddannelse uanset køn og alder. For når alt kommer til alt, så tror jeg på, at det er nødvendigt at få støtte og hjælp til at håndtere det at være menneske. Især hvis vi ønsker at udvikle os naturligt.

Mange unge stiler blindt og kompromisløst efter de perfekte idealer. De perfekte karakterer. Det perfekte udseende. Den perfekte krop. Den perfekte måde at være menneske på.

Det er derfor altafgørende, at de har nogle synlige rollemodeller, der spejler betydningen af at være hele mennesker.

Ofte har de nemlig ikke andre muligheder end at skjule deres inderste jeg bag en facade. De lider derfor inderst inde. Lider under det store pres det er at være menneske i et præstationsorienteret samfund.

Under overfladen ligger den eksistentielle længsel og lurer. Det er den længsel jeg gerne vil nå, give plads til og bygge videre på. For der ligger en helt særlig mulighed for at udvikle sig menneskeligt lige her.

Sårbarheden, smerten og de store spørgsmål i livet

I støttegruppen får de unge plads til at dele sårbarheden, smerten og de store spørgsmål i livet i et trygt fællesskab med andre.

Uden at føle, at der er noget galt med dem. Uden at blive dømt og stigmatiseret.

Det er min opgave at se dem som hele mennesker med alt, hvad det indebærer. Jeg forstår derfor ikke deres problemer som psykiske forstyrrelser og sygdomme, men i stedet som udfordringer med at leve livet. I den forbindelse er jeg særligt inspireret af  den fænomenologiske eksistentielle terapi, den narrative terapi og den normkritiske - og normkreative pædagogik.

Fælles dialog, livserfaringer og temaer

Igennem fælles dialog med de unge lægger jeg op til, at at de kan bringe det ind i rummet, som fylder i deres liv.

Samtidig deler jeg ud af mine livserfaringer og tager forskellige temaer op, som relaterer sig til det hele menneskes udvikling i uddannelsessystemet.

Jeg fortæller blandt andet om min rejse igennem uddannelsessystemet. En rejse som førte mig på afveje rent menneskeligt. En rejse som ledte mig i kløerne på en spiseforstyrrelse og ned i de mørkeste afkroge af mig selv. En rejse som paradoksalt nok også gjorde mig til et helt menneske.

Dermed sætter jeg ord på, hvad der sker med sårbarheden, selvværdet og dannelsen i uddannelsessystemet, når vi som mennesker tilpasser os blindt til samfundets og fællesskabets normer.

Set i lyset af disse livserfaringer får de unge således indsigt i betydningen af at udvikle sig som hele mennesker og finde deres egen vej i livet.

Formål

De unge kan dermed bruge støttegruppen som et fundament for at udvikle et sprog for deres følelser, tanker og det at være menneske, mens de uddanner sig.

Kontakten til sårbarheden, smerten og de store spørgsmål i livet øger i sidste ende chancerne for, at de finder en dybere mening med tilværelsen. Så de kan komme ud på den anden side af spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd, skolefravær m.m.