Om

Om

Det hele menneskes livsfilosofi og menneskekundskab

Af Sofia Viktoria Christensen

Hej, mit navn er Sofia Viktoria Christensen. Jeg er forfatter, samfundsdebattør og har mit eget konsulentfirma Sofia Viktoria.

Som menneske brænder jeg for at sætte retning- for at skabe, forme, og nytænke fundamentet for menneskelig trivsel, udvikling og læring i samfundet. Derfor skriver jeg bøger, underviser, rådgiver, vejleder og holder foredrag om det hele menneskes livsfilosofi – en eksistentiel, regenerativ og frisættende tilgang til mennesket, som trækker dybe tråde til idéen om menneskekundskab og det hele menneskes udvikling i uddannelsessystemet. Et hjertebåret koncept, hvis almenmenneskelige DNA og filosofi er skabt i lyset af det håb og den visdom, der voksede ud af mine egne erfaringer ved at skabe min egen vej – både i uddannelsessystemet og arbejdslivet – med en spiseforstyrrelse som min tætte følgesvend(Trådte officielt ud med konceptet i 2022 og skrev en E-bog herom).

I dag står jeg tilbage med ét dybfølt og insisterende budskab: At alle mennesker har behov for almenmenneskelig støtte og hjælp til at håndtere det at være menneske – så de kan udvikle sig følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt - til hele mennesker.

Næstekærligheden, medmenneskeligheden, mangfoldigheden og frisættelsen er derfor også fundamentet for mit virke i verden, - fundamentet for at løfte både mig selv, andre mennesker og vores samfundsstrukturer ind i kærlighedens lys. Væk fra styring, kontrol og magt – og hen imod frihed, tryghed og samhørighed.

Med det hele menneskes livsfilosofi inspirerer jeg til kreative måder at skabe rammer for skole, uddannelse og arbejdsliv på. Rammer som favner nye måder at være menneske på - med mere frihed, livsglæde, ro, rummelighed, mangfoldighed, selvrespekt og kærlighed.

  • Hvordan vi i fællesskab kan skabe en væredygtig verden – båret af frihed, tillid og næstekærlighed.En verden, hvor unikheden ses, anerkendes og værdsættes i fællesskabet.Hvor livsglæde og kreativitet får lov at blomstre naturligt.Hvor der er plads til mangfoldighed – til at mene, være og gøre noget forskelligt.
  • Hvordan vi kan støtte og hjælpe børn, unge og voksne med at forstå og navigere i den indre og ydre præstationskultur, som præger vores samfund.
  • Hvordan vi kan udvikle præstationsfrigørende rum med høj grad af psykologisk tryghed. Steder, hvor mennesker ikke bliver målt og vejet, men får plads til at være dem de er, så de i eget tempo kan opdage egne styrker, ressourcer, potentialer, talenter og udfordringer.

Det handler om menneskesyn - om de rammer vi skaber på mikro, meso og makroniveau – om den måde, vi ser og møder hinanden på i alle aldre.Hvorvidt der er plads til forskellighed. Til forskellige syn, oplevelser, væremåder og handlinger.

For det er alene med bevidstgørelsen af - og et vedvarende arbejde med vores menneskesyn og den følelsesmæssige, ubevidste og sociale intelligens, at vi kan højne bevidstheden i vores kommunikation – og fremme mangfoldigheden, fællesskabsfølelsen og trivslen for både børn, unge og voksne i dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdsliv.

Mit håb og ønske er at det hele menneskes livsfilosofi og idéen om menneskekundskab får vinger – dér hvor der findes naturlige åbninger, nysgerrighed, bevidsthed og en parathed til at ville noget andet end det eksisterende.Til at ville noget med nogen – med mennesket, individet, fællesskabet, samfundet og verden.

Samskabelse

I perioden maj 2024– 30 september 2025 har jeg haft fornøjelsen af at samarbejde tæt med Foreningen NaturligViiS – Center for Naturlig Sensitivitet og Menneskekundskab (tidligere HSP-foreningen), som er en landsdækkende forening for sensitive mennesker.

Som pædagogisk- psykologisk lærings og udviklings konsulent har jeg bidraget til at understøtte foreningens udvikling fra en rent frivilligdrevet organisation til en mere professionel struktur med både drift og personaleledelse. Gennem dette arbejde har jeg været med til at formulere og implementere en bæredygtig strategi, hvor mine grundtanker om menneskekundskab og det hele menneskes udvikling er blevet centrale grundprincipper for foreningens virke, værdigrundlag og vækst.

Disse principper udgør i dag et væredygtigt fundament for både samskabelse og praksisudvikling i foreningen, og lever videre som en integreret del af dens identitet og medlemsaktiviteter. I tråd med dette har jeg været med til at forme og igangsætte projektet "Fysiske fællesskaber for sensitive med menneskekundskab som omdrejningspunkt. Et projekt som blandt andet hviler på et dybereliggende fundament - filosofien om det hele menneskes naturlige udvikling, de 12 F´ERE og de 3 S ´ERE. Et fundament som jeg har udviklet til foreningen, og som jeg selv rådgiver, vejleder og underviser udfra. https://naturligviis.dk/samfund/det-hele-menneske-j/#de12fhttps://naturligviis.dk/samfund/det-hele-menneske-j/#tilgange

I dag understøtter jeg foreningens arbejde som løst tilknyttet ekstern konsulent/fagperson, og faciliterer blandt andet fysiske fællesskaber for sensitive i Roskilde. https://naturligviis.dk/events-side/faellesskaber-i-naturen/https://naturligviis.dk/fagpersoner/sofia-viktoria-christensen/

Læs mere om foreningen her:
https://naturligviis.dk/

Samarbejde med Familiealliancen
Jeg er desuden blevet headhuntet til et projekt i udskolingen af Maya Maria Raunsholt fra Koncept Y (www.koncept-y.dk). Et projekt som ligger i regi af foreningen Familiealliancen (www.familiealliancen.dk). Det består af at udvikle samskabende workshops for de unge i samarbejde med lærere – workshops, der understøtter det hele menneskets udvikling med udgangspunkt i en eksistentiel tilgang til læring og dannelse.

macro photography of drop of water on top of green plant
Photo by Aaron Burden / Unsplash

Personlig og faglig profil

Jeg er 44 år, gift med Asger Leopold Christensen, og vi bor sammen med vores to børn på 8 og 10 år i en lille landsby på Sjælland.

Siden 2009 har jeg arbejdet med mennesker i mange forskellige livssituationer – som pædagog, terapeut, coach og pædagogisk-psykologisk konsulent. Min rejse har ført mig gennem både det pædagogiske praksisfelt, det psykologiske teoriunivers og det spirituelle udviklingsarbejde. Fælles for alt mit virke er ønsket om at støtte mennesker i at finde hjem i sig selv – fri af præstationspres, frygt og ydre forventninger.

Jeg er uddannet pædagog med en dramafaglig specialisering, har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi fra DPU og er certificeret Integrativ Energi & Power coach/terapeut fra Life Academy. Foruden det har jeg i mange år arbejdet som både selvstændig og tilknyttet forskellige institutioner, foreninger og virksomheder, hvor jeg har skabt læringsrum og udviklingsprocesser med fokus på psykologisk tryghed, fællesskab og livsglæde.

Min faglige baggrund spænder bredt – fra specialpædagogisk arbejde med børn og unge med autisme, angst og spiseforstyrrelser til voksenpsykiatri, daginstitutioner og uddannelsesmiljøer. Jeg har samtidig solid erfaring med både individuelle samtaleforløb, gruppeterapi, pårørendearbejde og systemiske udviklingsprocesser i organisationer.

Inspiration og tilgang

Det der kendetegner mig allerbedst som menneske, er at jeg har en filosofisk, kreativ og væredygtig tilgang til livet, mennesker, samfund og systemer. Dette involverer inddragelsen af mine levede erfaringer kombineret med psykologisk teori, filosofi, pædagogisk praksis, intuition. - og en dyb tro på det hele menneskes mulighed for at blomstre - med respekt for både sårbarhed, kreativitet og livsglæde.

Jeg har altid været optaget af, hvordan vi som mennesker skaber identiteter igennem sproget. Det Anerkendende Sprogbrug, - (som er udviklet af sprogkonsulenten Hanne Leth) ligger mit hjerte meget nært. Så nært, at det i dag er tæt forbundet med det hele menneskes livsfilosofi. En filosofi som med inspiration fra den regenerative, protreptiske og eksistentialistiske livsfilosofi danner en overordnet ramme omkring min primære måde at tilgå mennesker, kommunikation og samarbejde på. En tilgang, hvor autenticitet, menings - og værdiskabelse er i højsædet - og hvor arbejdet med den ubevidste, - følelsesmæssige og sociale intelligens udgør fundamentet for bevidstgørelsen af menneskesyn. Det betyder også, at jeg rent fagligt og menneskeligt har dyb respekt for og ydmyghed omkring, at vi mennesker begriber, oplever og sanser verden på vidt forskellige måder, hvorfor vi naturligt har brug for forskellige rammer/redskaber/identitetsskabende støtte foranstaltninger ift. at kunne trives, lære og udvikle os. Hvor diagnosen kan være den helt rette hjælp for nogle, er det for andre noget helt andet, som får den enkelte til at falde til ro eksistentielt. For mig handler det om at være nysgerrig, undersøgende og frisættende. Om at se, møde og rumme mennesker, hvor de er på ufordømmende vis, så potentialet for at finde egne svar grundlægges. Dette lange seje træk står i skarp kontrast til quick fixes, - at give bestemte værktøjer, som har fokus på at flytte mennesker et bestemt sted hen, hvilket hverken er min drivkraft eller opgave.

I mit arbejde er jeg inspireret af bl.a. Izack Stjernberg, som har givet mig værktøjer inden for klarsyn, mindset, iværksætteri og mentoring – Mary O'Malleys dybt transformerende arbejde med bevidsthed, afhængighed og den mindfullness og medfølelsesorienterede tilgang.

Som følge af denne viden, visdom og erfaring arbejder jeg integrativt og helhedsorienteret – med fokus på både det personlige, relationelle og samfundsmæssige plan. Jeg møder altid det enkelte menneske med nærvær, indsigt og medmenneskelighed – og ser det som min fornemmeste opgave at understøtte udvikling, der er tro mod den enkeltes kerne.

Med en stærk intuition og høj social og følelsesmæssig intelligens er jeg hurtig til at se klart, identificere behov og skabe meningsfulde forandringer – både individuelt, organisatorisk og samfundsmæssigt. Min evne til at omsætte viden og indsigt til praksis gør mig desuden til en stærk formidler og facilitator i komplekse processer.

Photo by Matt Collamer / Unsplash