Fagligt ståsted

Indgangsvinkel

Mange unge stiler i dag blindt og kompromisløst efter de perfekte idealer.

De perfekte karakterer. Det perfekte udseende. Den perfekte krop. Den perfekte måde at være menneske på.

Ofte har de nemlig ikke andre muligheder, end at skjule deres inderste jeg bag en facade.

Flere lider derfor inderst inde.

Lider under det store pres det er at være menneske i et accellarations- , konkurrence og præstationsorienteret samfund.

Et præstationsfrigørende rum

I gruppen får de unge mulighed for at dele sårbarheden, smerten og de store spørgsmål i livet i et trygt fællesskab med andre ligesindede unge.

Uden at føle, at der er noget galt med dem.

Uden at blive dømt og stigmatiseret.

Her er der nemlig plads til at være. Være med det der er. Være med det de kommer med på godt og ondt.

For gruppen er i sidste ende et præstationsfrigørende rum.

Mange oplever det derfor også som et frirum fra hverdagens stress og jag, pres og krav fra omgivelserne og samfundet.

Formål

I grupperne bliver de unge bevidste om betydningen af det at have kontakt til sig selv, - deres sårbarhed, smerten og de store spørgsmål i livet. De får således også adgang til deres indre ressourcer, sande natur - , og fulde potentiale.

Dette giver dem mulighed for at skabe helt nye fortællinger i livet, - om sig selv. deres relationer til andre, samfundet og livet som helhed. Fortællinger som er med til at forandre deres mindset. Som skaber helt nye identitets-mæssige spor for dem. Spor som baner vejen for, at de kan vokse naturligt, udvikle sig til hele mennesker, navigere, og/eller skabe deres egen vej i livet.

Menneskekundskab bidrager derfor ikke alene til, at de unge kommer til at stå stærkt og empatisk i sig selv. Det øger også chancerne for, at de kommer ud på den anden side af spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd, ufrivilligt skolefravær og andre symptomer på mistrivsel, fordi de netop får mulighed for at udvikle et sprog for deres følelser, tanker og det at være menneske, mens de uddanner sig.

Værenstilstanden

De sidste par år har jeg bevidst haft fokus på at indhente empiri i vuggestuen, som baggrund for at udvikle den filosofi og metodik, som hører det hele menneskes udvikling i uddannelsessystemet til og idéen om menneskekundskab. 

Og hvorfor så egentlig det? Det kan siges meget simpelt;

Børnene er i kontakt med det reneste der findes. 

Værenstilstanden. 

En tilstand som får alt til at synes naturligt og legende let. En tilstand som er båret af den indre livsglæde, flowet, spontaniteten, kreativiteten og nysgerrigheden.  

Vi kan lære ufattelig meget ved at gå tilbage til kernen. Ved at undersøge og udforske kilden til leg og fantasi i det lille barns verden. 

Dette er i mine øjne nøglen til at forstå, forebygge og forandre den stigende mistrivsel blandt unge. Forandre måden vi skaber samfund, institutioner og uddannelse på. 

(beskrivelse undervejs)

Susan Hart

(beskrivelse er undervejs)

Hartmut Rosa

(beskrivelse er undervejs)

Bruce Lipton- de intelligente celler

(beskrivelse er undervejs)

Henning Jensen- kvantefysikken

(beskrivelse er undervejs)

Selvkærlighed - mindfullness, meditation og medfølelse

Mindfullness, meditation og den medfølelsesorienteret tilgang har på mange måder formet mig som menneske. Formet min selvudviklings/selvkærlighedrejse.- og derfor også min tilgang til at hjælpe andre mennesker. Filosofien bag menneskekundskab er ikke uden undtagelse.

I grupperne har jeg fokus på at skabe et rum, som inviterer til selvkærlighed. Et rum hvor de unge får mulighed for at lære at møde sig selv med blidhed, egenomsorg, medfølelse og kærlighed.

Jeg inddrager i den forbindelse både Mindfullness-,meditations og visualiseringøvelser, opmærksomhedstræning, samt åndedrætsteknikker, der understøtter udviklingen af medfølelse.

De unge får på den måde indsigt i og viden om de forskellige psykologiske og fysiologiske processer, der kan være med til at skabe den skam og selvkritik, - manglende tålmodighed, omsorg, ro og forståelse, som kendetegner mange følelsesmæssige og mentale udfordringer. Samtidig får de konkrete redskaber til at udvikle deres bevidsthed, herunder at regulere deres følelser og tanker.

Fagligt og menneskeligt har jeg dybdegående viden og erfaring med Mary O Malley´s arbejde med mindfullness, medfølelse, meditation, bevidsthed og afhængigheder fra telefon- samatalegrupper samt et længerevarende silent-retreat/kursus på Hawaii faciliteret af Mary O Malley. Hendes arbejde involverer en helt ny selvhealende tilgang til afhængigheder. www.maryomalley.com.

Tilgang til mennesket

Filosofien bag menneskekundskab er knyttet an til et humanistisk menneskesyn. Jeg betragter derfor altid mennesket som rigtigt. Dette involverer et helt særligt blik for individets ressourcer, styrker og iboende potentialer. I grupperne har jeg således også fokus på at se de unge som hele mennesker med alt, hvad det indebærer. Jeg forstår derfor ikke deres problemer som psykiske forstyrrelser og sygdomme, men i stedet som udfordringer med at leve livet.Med dette perspektiv bliver diagnoser sekundær forklaringer på de unges udfordringer.

Som følge af dette lader jeg mig inspirere af foreninger, mennesker og teorier, der på naturlig vis understøtter filosofien om det hele menneskes udvikling.

I den forbindelse favner jeg det almenmenneskelige, naturlige og medfødte sensitive personlighedstræk i stedet for at kigge igennem diagnose - og sygdomsfilteret. (Elaine Aaron, psykolog og forsker, www.hsperson.com) (www, hsp-forening.dk)

Positiv psykologi- ressourcer, potentialer og styrker

(beskrivelse undervejs)

Eksperimenterende og intuitiv tilgang

Som facilitator af grupper i menneskekundskab har jeg fokus på at; eksperimentere og gøre mig erfaringer ved at lytte, følge og bruge min intuition.

Eksperimentere med at møde de unge, hvor de er og lytte til, hvad der rører sig i dem.

Eksperimentere med at give plads til deres sårbarhed, såvel som min egen sårbarhed.

Eksperimentere med at slippe kontrollen og det professionelle normbaserede udtryk, for herved at være til stede i nuet, med det der nu engang er.

Eksperimentere med at skabe et rum for fejlene, det ufærdige, det uperfekte, naturlige, spontane, ligeværdige og menneskelige - som kontrast til det konkurrenceorienterede, præstationsorienterede, perfekte, polerede, professionelle og planlagte.

Jeg har nemlig en dyb tro på, at jeg som fagperson må agere rollemodel for det ligeværdige, uperfekte og menneskelige. På den måde får de unge nemlig i eget tempo motivation til at slippe facaderne, så de kan finde ind til/skabe kontakt til sig selv.

Teori om intuition

(Beskrivelse undervejs)

En almenmenneskelig tilgang- reflektion, dialog og samtale

Menneskekundskab er i sin grundessens et almenmenneskeligt refleksions, dialog - og samtalerum. Et rum hvor vi som mennesker i fællesskab på ligeværdig vis kan spejle vores sårbarhed og sensitivitet. Tale om de svære følelser og tanker. Stille spørgsmål. Tage specifikke temaer op, i relation til de eksistentielle udfordringer vi alle står med, som mennesker. Det være sig følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt.

Menneskekundskab er derfor ikke baseret på terapi i sin oprindelige forstand. Det handler nemlig ikke om at gå tilbage i fortiden og heale gamle traumer og lign. Tværtimod. For med de klassiske terapeutiske tilgange kommer vi som fagpersoner nemt til at reproducere den individ-, sygdoms og diagnoseorienterede tilgang, der hersker i samfundet. En tilgang hvor individet i mistrivsel ofte får til opgave at arbejde med sig selv for herved at tilpasse sig samfundet på ny.

Med betegnelsen menneskekundskab planter jeg flaget, der hvor det hører til; nemlig i uddannelsessystemet. Navnet passer nemlig godt ind i skole og uddannelsesretorikken. Det understreger samtidig betydningen af det almenmenneskelige perspektiv; at vi alle har brug for støtte og hjælp til at håndtere det at være menneske.

Dialogbaserede tilgang - Anerkendende Sprogbrug

I faciliteringen af menneskekundskab er jeg særligt inspireret af de 12 principper bag Det Anerkendende Sprogbrug,- en dialogbaseret tilgang udviklet af sprogkonsulenten Hanne Leth.

Jeg har altid været optaget af, hvordan vi som mennesker skaber identiteter igennem sproget. Det Anerkendende Sprogbrug har i øvrigt altid lagt mit hjerte meget nært. Så nært, at det i dag er blevet en livsfilosofi for mig. En filosofi som jeg bruger i min måde at tilgå mennesker, kommunikation og samarbejde på.

Som Hanne Leth udtrykte så kan: "Vores nuværende sprogbrug både være konfliktskabende og angstprovokerende. Anvender vi Anerkendende Sprogbrug kan vi i stedet skabe dialog, som øger selvværdet, selvtilliden og samarbejdsevnen, fordi det skaber respekt for det enkelte menneske."

Du kan nu også få fuld adgang til de 12 principper bag det Anerkendende Sprogbrug, hvis du er medlem af sofiaviktoria.dk. Tjek det ud på følgende link: https://sofiaviktoria.ghost.io/ghost/#/editor/post/66b32fd160856d0001a40815

Den sokratiske dialog

I forlængelse af det Anerkendende Sprogbrug trækker jeg på den sokratiske dialog, som er en samtaleteknik, der både udfordrer individets tankeprocesser og understøtter læring af nye processer i tænkningen.

Den sokratiske dialog har til formål, at individet bevæger sig fra negativ tænkning og forvrængninger til alternativ tænkning, realistiske vurderinger og problemløsninger. Dette sker ved individets egen opdagelse, som faciliteres via den sokratiske dialog.

Udgangspunktet i den sokratiske dialog er nysgerrighed. Ud fra den præmis kender jeg ikke til de unges perspektiver, men er nysgerrig på at afdække og forstå dem.

Jeg anvender således også den sokratisk dialog som en måde at analysere de unges problemer, når vi sammen er på opdagelse efter en forandring eller en problemløsning.

Med den sokratiske dialog får jeg mulighed for at støtte de unge til at undersøge, hvordan de kan få en bedre forståelse af deres tanker, følelser og adfærd- og hvordan disse forhold indbyrdes påvirker hinanden.

Som fagperson og menneske har jeg mange års erfaring med den sokratiske metode. Første gang jeg stiftede bekendtskab til den var som ung, da jeg fik mentor sessioner af min mentor Izack Stjernberg. Siden hen har jeg selv eksperimenteret med den i diverse personlige og faglige sammenhænge.

Den narrative tilgang

Den narrative tilgang har ligeledes formet min faglige identitet. Jeg har således også mange års erfaring med at arbejde med metoden både terapeutisk, teoretisk, systemisk, og pædagogisk. Jeg læner mig derfor også op af den i støttegrupperne.

Med den narrative tilgang inviteres jeg som facilitator af menneskekundskab til, at undersøge og få øje på de historier, de unge fortæller om sig selv, deres relationer og livet som helhed, som på den måde skaber mening for deres identitet. Hvem de unge er, hvad de kan og ikke kan. Jeg går derfor også ud fra, at de unge skaber mening i deres liv og tilværelse gennem de historier- de narrativer- der fortælles om dem.

Samtidig kaster jeg et kritisk blik på de historier, der former de unges liv, for derigennem at kunne få øje på og udvikle alternative historier, der gør os i stand til at være i livet på måder, der er i overensstemmelse med, hvad vi foretrækker. (jf. www.dispuk.dk)

I den forbindelse deler jeg selv ud af mine egne livserfaringer. Jeg fortæller blandt andet om min rejse igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. En rejse som førte mig på afveje rent menneskeligt. En rejse som ledte mig i kløerne på en spiseforstyrrelse og ned i de mørkeste afkroge af mig selv. En rejse som paradoksalt nok også gjorde mig til et helt menneske.

Den eksistentielle/fænomenologiske tilgang

Igennem fælles dialog med de unge tager jeg forskellige temaer op, som relaterer sig til det hele menneskes udvikling i uddannelsessystemet. Jeg lægger samtidig op til, at at de kan bringe det ind i rummet, som fylder i deres liv.

Under overfladen ligger den eksistentielle længsel og lurer. Det er den længsel jeg gerne vil nå, give plads til og bygge videre på. Der ligger nemlig en helt særlig mulighed for at udvikle sig menneskeligt lige her.

Jeg trækker i den forbindelse særligt på en bred vifte af filosofiske idéer, som tager form af en filosofisk undren i samtalerummet. Det er en undren, som bider sig fast i den livsverden, mennesker kommer med. Dette afsæt udspringer af den eksistentielt/fænomenologiske tilgang,

Med den eksistentielle/fænomenologiske tilgang handler det for mig om at møde livet dér, hvor det er for de unge og gøre mig åben for at fornemme det. Jeg ønsker at komme tæt på livsfænomener som bl.a. sorg, håb, håbløshed, angst, tillid og glæde, både hvad angår måden de viser sig for den enkelte som et almenmenneskeligt fænomen.Dette kræver, at jeg fremmer en særlig langsomhed, evne til at lytte og forundrings-attitude.