Om

Hej, mit navn er Sofia Viktoria Christensen. Min personlige rejse startede med en spiseforstyrrelse som ung, der lærte mig, hvor altafgørende det er at være et helt menneske for at kunne finde sin vej i livet.

Erfaringer som inspirerede mig til at udvikle mit eget koncept om det hele menneskes udvikling i uddannelsessystemet og idéen om støttegrupper i menneskekundskab.(se E-bog her) Et koncept som nu også omfatter daginstitutionerne.

Daginstitutionerne og uddannelsessystemet

Til daglig arbejder jeg som pædagog i et børnehus.

Jeg brænder nemlig for arbejdet med vuggestuebørn.

Af én særlig grund.

Børnene er i kontakt med det reneste der findes.

Værenstilstanden.

En tilstand som får alt til at synes naturligt og legende let. En tilstand som er båret af den indre livsglæde, flowet, spontaniteten, kreativiteten og nysgerrigheden.

Vi kan lære ufattelig meget ved at gå tilbage til kernen. Ved at undersøge og udforske kilden til leg og fantasi i det lille barns verden.

Jeg tror på, at dette er nøglen til at forstå, forebygge og forandre den stigende mistrivsel blandt unge. Forandre måden vi skaber samfund, institutioner og uddannelse på.

a young boy running through a sprinkle of water
Photo by MI PHAM / Unsplash

Fra præstationspres til præstationsfrigørende rum

Min mission er at skabe præstationsfrigørende rum for børn, unge og professionelle voksne inden for dag- og uddannelsesinstitutionerne. "Rum som er frigjort fra et snævert knyttet output, fra det der kan måles og vejes ud fra præstationssamfundets kategorier." (Anders Petersen og Søren Chr. Krogh, Præstationskultur, 2021)

Jeg faciliterer med andre ord processer, der fremmer psykologisk tryghed, trivsel, livsglæde og den naturlige udvikling. På den måde løsner jeg op for det underliggende præstationspres, der ligger inden i mennesket, såvel som i samfundets ydre præstationskulturer/arenaer.

I den forbindelse stiller jeg skarpt på arbejds -, lærings og udviklingsmiljøet. For hvad er det egentlig for parametre der afgør, hvorvidt der er plads til det hele menneske- til sårbarheden, autenticiteten, risikovilligheden, usikkerheden, det at fejle og komme med de naturlige svar? I kontrast til en facadekultur, som er præget af præstationsangst, perfektionisme, pligtopfyldenhed, konkurrence, sammenligning, vurdering og frygten for at fejle?

Og hvordan forplanter det sig hos børn og unge, når vi som professionelle voksne bliver støttet i at bringe vores sårbarhed i spil, som en del af vores faglighed i kontrast til at gemme den væk? Ja hvilken betydning har dette i sidste ende for børns, unges og voksnes mentale trivsel- udviklings og læringsmuligheder?

Støttegrupper i menneskekundskab - samfundsdebat

I forlængelse af mit arbejde i vuggestuen har jeg fokus på at videreudvikle min egen metodik, som hører det hele menneskes udvikling i uddannelsessystemet til.

En metodik som jeg eksperimenterer med i mine støttegrupper i menneskekundskab for alle unge under uddannelse. (se støttegrupper her)

For de unge mangler i den grad støtte. Støtte i deres følelsesmæssige, mentale og åndelige udvikling. Støtte så de får mulighed for at udvikle sig til hele mennesker, mens de uddanner sig.

Jeg deltager derfor også aktivt i debatten om børn og unges identitetsdannelse og samfundets påvirkninger heraf ved at skrive personlige og faglige blogindlæg, nyhedsbreve, debatindlæg, bøger samt E-bøger. (se blog her)