At favne ensomheden indefra

Julen nærmer sig med hastige skridt. For mange en overvældende og stressende tid med meget på spil. Gaver der skal købes og traditioner, der skal vedligeholdes. En tid med forskellige krav, forventninger og ønsker der helst skal mødes, rummes og indfries, før julefreden rigtigt kan sænke sig.

Men også en tid med mange muligheder. Muligheder for at åbne vores hjerter endnu mere;

For julestemningen og dens helt særlige ånd. For nærværet og livsglæden. For børnenes umiddelbare tilgang. For julelysene i deres øjne. For kærligheden til det der er lige nu og her.

For sorgen og savnet til det der har været og ikke er mere. For smerten til det der aldrig blev og aldrig nogensinde bliver. For længslen. Længslen efter det der er større end os.

For den dybe eksistentielle ensomhed som vi alle før eller siden bliver konfronteret med i os selv og i livet som helhed.

Når vi mister. Mister vores kære. Mister os selv.

Når vi spiller et skuespil i livet. Når vi undertrykker vores sårbarhed og indre stemme. Når vi lever et liv i facadens ånd.