En udviklingsplatform som forener

En udviklingsplatform som forener
Photo by Sean Oulashin / Unsplash

Nyhedsbrevet for maj måned 2024 er et mere informativt en af slagsen. Der er nemlig sket store forandringer for mig rent professionelt siden sidst, som jeg er klar til at dele med dig.

Først og fremmest så har jeg valgt at opsige min faste stilling i børnehuset til fordel for at skabe plads til en helt ny professionel udviklingsplatform i mit liv, som i særlig grad tager højde for mit sansestærke og frihedssøgende væsen.

En fleksibel platform, som gør det muligt at drage omsorg for mig selv og min lille familie. Som samtidig forener alt det jeg er nysgerrig på med det jeg gerne vil eksperimentere med, har talent for, drømmer om og er passioneret omkring fordi:

  • Den bygger en bro fra mit eget koncept om det hele menneskes udvikling i uddannelsessystemet til et aktivt samarbejde med andre passionerede ildsjæle, der lige som jeg kæmper for et menneskevenligt samfund. Et samfund, hvor der er plads til det hele menneskes udvikling, - til at være menneske med de naturlige følelser/behov, vi alle har.
  • Den giver mig mulighed for at bruge mig selv på nye måder inden for formidling, organisationsledelse og iværksætteri
  • Den tilgodeser, at jeg får et anderledes og mere direkte fokus på min egen virksomhed Menneskekundskab/v. Sofia Viktoria.
  • Den åbner for, at jeg kan træde endnu mere synligt frem med mine værdier, budskaber og bidrag til verden
  • Og meget andet....

Er du lige så spændt og nysgerrig som mig?

Så lad os tage skridtet ud på den nye platform sammen.;)

white and brown round frame
Photo by Rodion Kutsaiev / Unsplash