Kunsten at mærke efter

Kunsten at mærke efter
Photo by Axel Ruffini / Unsplash

Onsdagsnyhedsbrevet i dag handler om den livskunst, kompleksitet og simpelhed, der ligger i det at lære at mærke efter.

For hvilke udfordringer, faldgruber og muligheder byder denne indfølende proces i grunden på, når vi samtidig skal tilpasse os familien, skolen, uddannelsen, arbejdet mm.?

Hvornår går vi på kompromis med os selv i livet imodsætning til at finde et kompromis, hvor vi har os selv med? Hvornår ved vi egentlig, om vi har fat i os selv, eller om vi er ved at miste os selv?

Og hvordan finder vi overhovedet ind til vores indre stemme, den unikhed, som gør det så simpelt og legende let at mærke, se og høre vores egne svar? Der hvor alt kreativt flow, skaberkraft og indre livsglæde lige pludselig opstår?

Hvor vi samtidig begynder at mærke, når noget ikke føles rigtigt for os. Hvor vi ikke længere kan manipuleres til at gøre, som vores omgivelser og samfundsnormerne fortæller os. Hvor vi i stedet begynder at bruge råd og vejledning som en sagte spejling,inspiration, reflektion eller understøttelse af, hvad vi selv mærker. Hvor andre menneskers meninger som konsekvens heraf begynder at falde i baggrunden.

Ikke fordi vi ikke er åbne for inspiration. Men fordi vi er blevet så stærke i at mærke, se og høre vores egne svar.

Hvor den egentlige udfordring består i at turde træde fuldt og helt ind i vores indre sandhed. Og stå ved den. Stå ved den sårbarhed og ensomhed, der naturligt opstår, som følge af af den proces, hvor vi begynder at sætte os selv fri af samfundsnormerne til fordel for at følge vores egen vej i livet.

Erkendelsen af at vi er nødt til at stå selv

På dette stadie er der i realiteten meget få mennesker der kan se, møde og forstå os. Og dermed også støtte os.  

For uanset, hvor hårdt det end lyder, så er det kun os selv, der kan vide, hvad vores indre stemme fortæller os. Vi kan selvfølgelig godt søge råd og vejledning hos andre. Det er mange gange nødvendigt, indtil vi lærer at sætte os selv fri af vores tanker og følelser. Så vi kan mærke den ro, der ligger inde bag ved alt støjen.

Når det så er sagt, så vil livet for altid teste os i, om vi har tillid til os selv. Tillid til det vi mærker.Vi kan derfor lige så godt erkende og overgive os til, at vi er nødt til at stå selv.

Det er vigtigt at være bevidst og påpasselig omkring. For hvis ikke vi er det, så vil der altid være en risiko for, at vi farer vild i livet. Farer vild i os selv. Farer vild i jagten på anerkendelse rent menneskeligt, uddannelses- karriere og jobmæssigt. Farer vild i perfektionismen, præstationen, sammenligningen og konkurrencen. Farer vild i selvudviklingens dragende om end yderst manipulerende univers.

Forført i livet

I værste tilfælde ender vi med at komme endnu længere væk fra os selv. Endnu længere væk fra vores indre stemme. Endnu længere væk fra vores højere formål - det vi som sjæle er kommet for at give videre til verden.

Altsammen fordi vi er blevet forført. Forført af det store fokus på præstation og konkurrence.Forført af samfundsnormernes neoliberale tendenser.Forført af selvudviklingsindustrien. Forført af de sociale medier. Forført af en verden som er gennemsyret af økonomiske interesser. Interesser som på hver deres måde er med til at udviske medmenneskeligheden og de etiske principper i en selvisk optagethed af at effektivisere, vækste og tjene flest muligt penge.

En verden som giver sig ud for at være noget den ikke er. En verden som efterlader os med en hulhed og en dyb længsel efter at vende tilbage til det sted vi kommer fra. Vores rene eksistens og værenstilstand.

Kriser er spirituelle udviklingsmuligheder

Mister vi vores empati og medmenneskelighed, fordi vi har travlt med at komme øverst på podiet i vores karriereliv? Kører vi os selv ud over rampen, fordi vi ønsker at leve op til ydre krav og idealer i jagten på anerkendelse? Går vi ned med stress,angst eller depression, fordi der ikke er plads til at være menneske i vores samfundssystemer? Eller falder vi i den fælde, hvor vi primært bruger de samme ord, vendinger og klichéer, som er gældende inden for selvudviklingsindustrien?

Ja så er der altså god grund til at kigge os selv efter i sømmene. For så er vi med al sandsynlighed kommet på afveje. På afveje i os selv. På afveje i livet som helhed.

Photo by Kenny Eliason / Unsplash

Vi kan dog også betragte det faktum, at vi er faldet ved siden af os selv i livet, som en naturlig reaktion på noget usundt i vores miljø. Med denne overbevisning åbner vi os nemlig for, at vi kan lære af vores erfaringer. Så vi kan blive endnu mere bevidste om, hvordan vi værner om det at mærke og lytte til os selv igen.

Ofte skal vi dog helt på afstand af det miljø, som i første omgang førte os væk fra os selv, før end vi kan mærke, se og erkende, hvilke indsigter vi har fået med os. Derfor er en stress- , angst eller depressionssygemelding ikke nødvendigvis kun en negativ ting, fordi vi får mulighed for at vågne endnu mere op i livet. Vågne op, så vi kan skabe dybe forandringer i os selv og i vores setup i livet.

Denne almenmenneskelige og eksistentielle tilgang giver os altså mulighed for at udvikle nogle helt andre identitetsmæssige spor, end hvis vi kun betragter det igennem et filter, hvor vi er syge, hvor der er noget galt med os, hvor vi skal fixe os selv, tilpasse os det vi kom fra, og vende tilbage til den vi var. For det gør vi stort set aldrig. Ofte vænner vi nemlig tilbage som et andet og mere bevidst menneske. Eller også skaber vi et helt nyt spor i livet, som er nærende for vores sjæl. Nærende for det menneske, som vi er inderst inde.

Så hvorfor ikke anerkende og sige det som det er, at kriserne i virkeligheden er spirituelle udviklingsmuligheder?