At være et godt menneske

I dette nyhedsbrev har jeg hentet inspiration i en udsendelse på DR 1 "I hjernen på stjernen", som jeg streamede, da jeg boede på hotel, mens min far var indlagt på hospitalet.

Nå jeg tænker mig om, så var det ikke som sådan udsendelsen, som gjorde indtryk på mig. Det er programmet alt for kommercielt til. Nej det der i virkeligheden rørte mig, var kunstneren Mads Langers deltagelse. Hans musiske udtryk, væsen og stemme resonerede dybt inden i mig. Alt sammen forstærkede det på smukkeste vis min inderlighed og ydmyghed over for livet. Livet i sin aller reneste form.

Med andre ord, så fik jeg fornyet kontakt med mit indre. Med det der er større end mig. Med livets dybe mening. Det fik mig til at se og mærke klart. Så klart at jeg vidste, at jeg måtte skrive om det "at være et godt menneske". Jeg er nemlig langt fra færdig med at udforske medmenneskeligheden i mig selv og andre mennesker, som jeg har skrevet om i et tidligere nyhedsbrev. Energien er dragende på så mange planer og kalder derfor på fordybelse.

Tomheden

Lige inden udsendelsen var jeg paradoksalt nok fyldt med tomhed. Tomhed efter at have skrevet sidste uges nyhedsbrev om "lyset i os alle". Tomhed efter den ekstreme oplevelse, som det var, at være lige ved og næsten at have mistet min far. Så tomt, at jeg ikke kunne fremstamme ét eneste ord, da jeg forsøgte at være på forkant med næste uges nyhedsbrev. Indtil jeg endelig formåede at slippe tasterne, og erkende, at tomheden måske var et tegn. Et tegn på at det lige nu var tid til at være med tomheden.