Den dybe visdom i ærligheden

Den dybe visdom i ærligheden
Photo by Ion Fet / Unsplash

Som den tyske sociolog Hartmut Rosa siger: så er "vores samfund bygget op omkring en logik, hvor vi hele tiden skal vækste". (...)"Verden føles derfor fremmed for de fleste mennesker i dag". (...)"Rigtig mange har derfor følelsen af, at de hele tiden skal løbe stærkere, og de skal nå mere i dag end i går". (...)

Perfektionismen, pligten, presset og præstationen er dermed blevet et livsvilkår, som vi stort set alle må forholde os til i større eller mindre omfang. Det sætter os ganske enkelt på prøve rent menneskeligt.

Men hvad tæller egentlig i tilværelsen i en tid, hvor flere og flere går rundt med følelsen af meningsløshed?

Mit bud er ærligheden. Ærligheden er nemlig et stærkt undervurderet og ofte overset perspektiv i vores samfund i dag.

Ærligheden er ikke blot et nødvendigt onde for individet, der ønsker at udvikle sig til et helt menneske, trives og finde vej i livet. Det er en investering i vores fælles fremtid. I den måde vi kommunikerer med hinanden på privat og professionelt. I den måde vi skaber familie, fællesskab, virksomheder, institutioner og samfund på. En fremtid hvor vi hver især må gøre op med os selv, hvilke værdier vi ønsker at dyrke, forfølge, bygge videre på eller genskabe.

I dette nyhedsbrev dykker jeg derfor ned i den dybe visdom, der ligger i ærligheden. I det at være ærlig over for sig selv. For hvorfor er det egentlig så svært for os mennesker at tage ansvar for lige præcis det, når nu det er så vigtigt?

Uærligheden og undertrykkelsen af vores sande natur

Det er som om, at vi mennesker helst skal have styr på det hele. Det perfekte, pæne og positive fylder derfor også i forællingerne om os selv udadtil. For vi vil så gerne vise os selv og andre, at det hele kører for os på overfladen.

Det præger desværre hele den måde vi er til på i livet. Mange af os har nemlig lært, at vi skal gemme sårbarheden. Gemme den, fordi den er tegn på svaghed. Tegn på at vi ikke er stærke nok. Tegn på at vi mistrives.

Derfor tager vi masken på og tilpasser os normen.Tilpasser os i en grad, hvor der ikke er plads til ærligheden. Plads til det vi i virkeligheden føler, tænker og mærker.På den måde, så kommer vi nemt til at lukke af for følelserne.