Kontakten til sårbarheden skaber indre robusthed og livsglæde

Kontakten til sårbarheden skaber indre robusthed og livsglæde
Photo by Zac Durant / Unsplash

I dette nyhedsbrev bevæger jeg mig helt bevidst ikke ned i de dybere lag. Jeg sætter i stedet intentionen et andet sted. For nylig stødte jeg nemlig på et meget betydningsfuld forskningsprojekt og en lige så spændende empiri. Som for mig at se aktualiserer og understøtter vigtigheden i at menneskekundskab kommer på skoleskemaet.

For det er netop i kontakten til sårbarheden, at vi som mennesker skaber den indre robusthed og livsglæde, som vi har brug for i forhold til at håndtere livets mange svære udfordringer. Det er det, der gør os modstandsdygtige imod samfundets stigende præstationspres og ungdomskulturens hule normer og værdier. Det er det, som forebygger mistrivsel og afholder os fra at gå ned med stress, angst, depression og lign. Det er det, som styrker og støtter vores selvværd. Det er det, der gør, at vi udvikler os til hele mennesker.

Når vi accepterer vores sårbarhed og står ved den, så sker der nemlig noget ganske mirakuløst. For vi bliver ofte mere levende, lette og frie indeni. Frie til at være og udfolde den vi dybest set er. Frie til at mærke den ægte indre livsglæde. Den som vi alle dybest set længes efter at få kontakt til i et samfund, som synes mere og mere substansløst.

Photo by Ameer Basheer / Unsplash