Lyset i os alle

Min mand sagde i sidste uge kærligt til mig, at jeg jo kunne overveje, om der ikke i mit næste nyhedsbrev skulle være et forsidebillede med mere lys på, da billedet fra sidste nyhedsbrev for nogle måske kunne virke meget mørkt, dystert og skræmmende. Dermed mente han, at jeg jo nødigt skulle risikere, at folk troede, at det var mørket, jeg dyrkede. Velvidende om at han ved, at lyset er det, der driver mig.

Jeg er taknemmelig for kommentaren. Det fik mig til at reflektere dybere over, hvor vigtigt det er, at vi mennesker rent faktisk formår at stille skarpt på lyset. Lyset i os selv. Lyset i os alle. Lyset på vores jord. Særligt i denne tid, hvor mørket kommer op til overfladen på så mange planer.

Set i lyset af min mands kommentar, så vidste jeg bogstaveligt talt allerede i sidste uge, at lyset skulle være omdrejningspunktet for denne uges nyhedsbrev. Jeg vidste imidlertid ikke, hvilken indgangsvinkel det ville få. Det skulle livet sidenhen vise mig. Livet i sin aller skrøbeligste facon vel at mærke.