Min plads i livet

Min plads i livet
Photo by Jordan Madrid / Unsplash

Jeg husker meget tydeligt, hvor svært det var for mig at være ung og blive voksen. Jeg længtes efter at blive set. Set i min smerte. Set i mit lys. Så jeg kunne blive et helt menneske og finde min plads i livet.

For jeg vidste ganske enkelt ikke, hvad jeg skulle stille op inderst inde, hvad meningen med livet var, og hvordan jeg skulle forholde mig til de mange livsvalg.

Jeg havde nemlig aldrig rigtig lært at håndtere mine følelser og tanker. Hverken i skolen eller derhjemme.

Derfor søgte jeg også ind på forskellige uddannelser, som jeg dybest set ikke var klar til rent menneskeligt. Noget skulle jeg jo vælge. Det fortalte samfundsnormerne mig i hvert fald.

Præstation, perfektionisme, pligt og pres

Dengang troede jeg, at livet handlede om at vise, at jeg havde styr på mig selv. Jeg lærte derfor meget hurtigt, hvordan jeg kunne gemme mit inderste jeg bag den glade og pleasende teatermaske.

Black hacker
Photo by Adnan Khan / Unsplash

På overfladen så det altså ud som om, at jeg havde styr på livet. Men når alt kom til alt, så fortrængte jeg sårbarheden, smerten og de store spørgsmål i livet. Alt det, der i virkeligheden gjorde mig til menneske.

‌Jeg var således altid på vej videre i min bevidsthed. Altid et skridt foran min krop. Aldrig rigtigt tilstede i mig selv. For hvad end så meningen med livet var, så jagtede jeg mentalt og fysisk altid en anden virkelighed. Jeg jagtede det perfekte, hvad end det så var.

Uden helt at vide det, havde jeg altså takket ja til et liv fyldt med præstation, perfektionisme, pligt og pres.