Samskabelse

Samskabelse
Photo by Nick Fewings / Unsplash

Som du måske nok ved så værner jeg virkelig om den proces det er at skrive nyhedsbreve i hver måned. Primært fordi det holder mig på sporet af min indre stemme.

Samtidig så er det mindst lige så vigtigt for mig, at du hver måned kan få indsigt i bevægelsen og udviklingen af konceptet om det hele menneskes udvikling i uddannelsessystemet. Det er det, fordi jeg brænder for at løfte individer, grupper, organisationer og samfundsmæssige systemer dybere ind i lyset - væk fra styring, magt, manipulation og kontrol.

Derfor var det heller ikke med min gode vilje, at jeg ikke udkom med et nyhedsbrev i februar måned. Nå det så er sagt, så er det også blevet mere og mere naturligt for mig at lytte til mig selv. Lytte til, når livet bliver for overvældende. Når der ganske enkelt er for meget at forholde sig til rent menneskeligt, privat og arbejdsmæssigt.

Sådan er det at være sansestærk. I hvert fald for mig.

Og sådan var det altså også i februar måned.