Fokus på mental sundhedsfremme i uddannelsessystemet

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med socialstyrelsen i 2022 udarbejdet et fagligt oplæg til en 10 års plan for at forbedre den mentale sundhed og styrke indsatsen til mennesker med psykiske lidelser. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/psykiatriplan/10AARS_PSYK-PLAN_260122_LOW.ashx?sc_lang=da&hash=AAEF690AFCD2E7998A4E687613C905ED

For som vi alle mere eller mindre ved, så står vi med en massiv udfordring for hele folkesundheden og i særlig grad de unge. Op imod en fjerde del af unge kvinder oplever dårlig mental sundhed. Ligeledes er der sket en stigning på 41 procent i antallet af børn og unge med psykiske lidelser, der er anbragt uden for hjemmet eller som modtager en forebyggende indsats i kommunen, fx en familierettet indsats. Blandt børn og unge bliver hele 15 procent diagnostiseret med en psykisk lidelse inden de fylder 18 år.

Udfordringer ved de hidtidige indsatser

I oplægget fremgår det, at de hidtidige indsatser for mennesker med psykiske lidelser ikke har sikret et samlet løft. I dag er indsatsen derfor præget af følgende udfordringer:

• Manglende sammenhæng og utilstrækkelig kvalitet
• Manglende tilbud
• Væsentlige udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere
• Utilstrækkelig faglig udvikling og forskning
• Utilstrækkelige forebyggende tidlige indsatser
• Stigmatisering
• Manglende prioritering og ligestilling på området

Målet

Målet inden for de næste 10 år er derfor at:
•Børn og unges mentale sundhed er væsentligt forbedret, herunder deres tro på egne evner og mulighed for at skabe meningsfulde relationer
•Viden om betydningen af mental sundhed og håndtering af stress udbredes i hele
befolkningen
•Mennesker med psykiske lidelser oplever trivsel og indgår i meningsfulde fællesskaber, så recovery understøttes og flere får mulighed for at komme sig

Daginstitutioner, grundskoler og ungdomsuddannelser

Oplægget omfatter desuden en indsats omkring den mentale sundhed i daginstitutioner, grundskoler og ungdomsuddannelser.

Når jeg læser punkterne omkring grundskoler og ungdomsuddannelserne er det tydeligt for mig at se, at der er kommet mere fokus på den mentale sundhed. Der er generelt set:..."et udbredt fokus på trivselsfremmende indsatser i grundskolen, da forskningen peger på, at trivsel i skolen hænger sammen med reduceret frafald på ungdomsuddannelser og trivsel senere i livet..."Den pålagte understøttende undervisning sigter endvidere mod at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel, som supplement til de obligatoriske fag.

Ansvaret for trivselsforebyggende indsatser

Jeg hæfter mig imidlertid ved, at der stadig lægges op til, at hver skole og uddannelse selv skal omsætte viden om elevernes trivsel. I den forbindelse skriver de, at de i grundskolen : ..."har gode erfaringer med en række forskellige tilgange, der retter sig fra et perspektiv på hele skolen ned til enkeltstående metoder.

Som jeg ser det, så får vi aldrig løst problemet med den stigende mistrivsel på et nationalt plan, hvis vi bliver ved med at lægge ansvaret for trivselsarbejdet over til de enkelte skoler og uddannelser. For vi risikerer dermed at gentage problemet fra den hidtidige indsats for mennesker med psykiske lidelser, som viste, at der ikke var tydelige krav til kommuner og regioners arbejde med sundhedsfremme tidligt i livet.

Når det kommer til stykket, så har vi ganske enkelt ikke tid og råd til at prøve forskellige strategier, metoder og løsninger af. For i værste tilfælde så taber vi endnu flere unge på jorden. Skal vi vende statistikken til det bedre, så er vi nødt til at handle nu og gøre noget helt andet end at bruge den forskelligartede løsningsstrategi.

En fælles og ensartet indsats på tværs af hele uddannelsessystemet igennem faget menneskekundskab

Vi må i stedet have modet til at eksperimentere med en fælles og ensartet indsats på tværs af hele uddannelsessystemet. Det kan vi gøre ved at implementere faget menneskekundskab, for på den måde afstigmatiserer og forebygger vi psykisk sygdom helt automatisk. Menneskekundskab henvender sig nemlig til alle unge under uddannelse. Samtidig har det fokus på at udvikle det hele menneske ved at skabe plads til sårbarheden, smerten og de store spørgsmål i livet.

Den forebyggende indsats og menneskesynet

Den forebyggende indsats ligger altså dybest set i det menneskesyn, der ligger bag hele filosofien om det hele menneskes udvikling i uddannelsessystemet. Vi kan derfor aldrig opnå de samme resultater igennem individuelle og sporadiske trivselstiltag, for det kræver, at vi arbejder ud fra et fælles almenmenneskeligt fundament med bevidsthed på, at vi alle har brug for at lære at håndtere vores tanker, følelser og det at være menneske.

Med menneskekundskab på skoleskemaet kommer vi tilgengæld omkring alle punkterne i de udfordringer som sundhedsstyrelsen nævner i deres oplæg:

• At forebygge den stigende mistrivsel blandt børn og unge
• Imødekomme den manglende viden om betydningen af mental sundhed i samfundet,
• Forebygge tallet af unge og voksne der får en diagnose
• Styrke den mental sundhedsfremmende indsats tidligt i livet

Det er derfor afgørende, at vi som samfund spørger os selv, om vi vil blive ved med at symptombehandle eller om vi er klar til at træde i karakter og implementere faget menneskekundskab for herved at forebygge mistrivsel og psykisk sygdom på den lange bane?

Følg med i næste uges onsdagsnyhedsbrev, hvor jeg skriver mere uddybende om, hvilke principper og værdier menneskekundskab i virkeligheden hviler på.